Lady Vesta rejser til Katona for at møde landets regerende prins, som hun er blevet gift med pr. stedfortræder. Da hun ankommer til Katona, bliver hun modtaget af den flotte grev Miklos, der fortæller hende, at der er udbrudt revolution, og at hun straks skal vende tilbage til England. Vesta nægter og siger, at hendes plads er ved prinsens side, og modvilligt påtager greven sig at føre hende til hovedstaden. Det bliver en farefuld og begivenhedsrig tur, og undervejs forelsker Vesta og greven sig i hinanden ... Barbara Cartland (1901-2000) er den mest produktive forfatter i det 20. århundrede. I alt blev det til over 650 bøger fra Cartlands romantiske hånd. Hun er oversat til 38 sprog, og med mere end 1 milliard solgte bøger på verdensplan er der ingen tvivl om, at Barbara Cartland er en af verdens største romantikere. Cartlands bøger foregår i de finere engelske kredse og blandt eksotiske sigøjnere. Kærligheden er lidenskabelig mellem de passionerede helte og smukke heltinder, men gang på gang sættes den på prøve. Dog er sand kærlighed altid stærkest, og der er intet, den ikke kan overvinde.